Autocamperen
Torsdag d. 27/9
Hentede vi den autocamper, som vi skulle køre i fra Adelaide til Sydney. Det er en god camper til 6 personer, godt udstyret med det vi har brug for i et køkken, samt TV, dvd afspiller, playstation og navigation. Der mangler skam ikke noget – det skulle lige være lidt mere plads, det er ikke nemt at gå fra 168 m2 til 8 m2. Tøjet ligge stadivæk i rygsækkene og jeg må erkende at der bliver det nok ved med at være på hele turen. Men det er ekstremt hyggeligt at være så tæt på hinanden 24 timer i døgnet.
I torsdags nåede vi ikke langt på landevejen, vi brugte længer tid på at få camperen udleveret, samt at handle ind, end vi havde regnet med. Det blev til 140 km, hvorefter vi fandt en lille , med max en stjerne campingplads, men menneskerne er ufattelig venlige og behjælpelige. Der går ikke mange min. Før vi får tilbudt hjælp hvis vi ser lidt søgende ud.
Fredag d. 28/9
Kørte vi hele vejen ned til Portland via MT Gambier. En tur på ca. 450 km. En sej tur i autocamper med max 90 km i timen. Målet var at komme hurtigst muligt ned til Portland, fordi vi gerne vil bruge tiden på ”The Great Ocen Road”, en af verdens flotteste veje på ca. 250 km langs sydkysten – strækker sig fra Peterborougt til Torquay.
Turen hele vejen til Portland var primær gennem vindistrækter, kæmpe store arealer med vinstokke og gårde. Et imponerende og smukt syn. Vi drejede også ind omkring en gård og smagte på vinen og købte et par flasker til de hyggelige aftenstunder. Ved Portland camperede vi på en dejlig campingplads ud til havet.
Lørdag d. 29/9
Om formiddagen kørte vi fra Portland til Warrnambool. Vi stoppede på vejen ved en sød lille fiskerby ved navn Port Fairy. Her gik vi en lang tur i et naturressevat, ud til et gammelt fyrtårn. Hvor vi betragtede de store/vilde bølger og den smukke kyst. Frokosten nød vi på en fiskerasturante ved havnen med udsigt over vandet.
Da vi kom til Warrnambool tjekkede vi ind på en af de bedste pladser vi har været på. Den havde meget at byde på fx opvarmet swimmingpool (28 grader) - det var børnene vilde med og der var internetforbindelse. Det er nemlig et problem, der er ikke mange steder vi har haft muligheder for at kommer på nette. Michelle syntes selvfølgelig det er træls ikke at kunne tjatte med vennerne på msn og vi har svært ved at svare på de dejlige mail vi får hjemmefra, samt at skrive på vores blok. Så når endelig kan komme på nette kan I nok tænke jer at der er rift om PC ´er – hvilket på der også var her i Warrnambool.
Søndag d.30/9
Startede vi med at køre på ”The Great Ocen Road” og nåede til Apolle Bay. Vi var måløse flere gange. Desværre er vejret ikke med os, der er ca. fra 7 til 13 grader og det blæser utroligt meget, samt regn, det har det gjort alle dagene. Meget koldt at campere i, vi har frosset meget hvilket også er endt i at Michelle ligger i sengen idag. Især i dag har det styrtet ned med regn og været meget diset. Så vi har ikke haft de optimale forhold til at opleve udsigterne ud over havet. Men vi havde udstyret iorden, så det stoppede os ikke for at vandre rundt, mange forskellige steder langs kysten, for at se div. Klippeformationer, bugter, klipper, grotter mm. – SÅ SMUKT!!
Vi har helle ikke oplevet en land der har været så let at finde rundt i som Australien. De skilter med alt, ”hold dig i venstre side”, skilte for informationscenter i hver by, som starter så snart vi passer byskiltet. Alle serværdigheder er skiltet længe før det kommer. Vi har aldrig oplevet så gennemført information til os turister – skønt. Og bedst som vi køre og hygger så går en koalabjørn over vejen lige foran os. Det er bare så anderledes end det vi er vant til, på den fede måde som Michelle vil sige.
Mandag d. 1/10
Tog vil afsked med Apolle Bay, en dejlig by hvor vi rigtig kunne fornemme et sommerparadis når sollen ellers skindende – en rigtig surfer by. Vores mål for mandag var at køre resten af ”The Great Ocen Road”, samt et godt stykke videre til Melbourne.
Det sidste stykke af ”The Great Ocean Road” var fantastisk. Vi havde det bedste vejer vi har haft. Solskind og ca. 18 grader. Vi kørte helt nede langs kysten og til tider oppe i bjerge ud til kysten – jeg mangler simpelhen ord for denne skønhed, det var lige før vi kunne blive trætte af at høre os selv sige; ej, hvor er det smukt og hvor er det dog imponerende flot. Men vi kunne simpelhen ikke lade være.
Vi gjorde et stop i en dejlig surferby Lorne. Her parkerede vi i udkanten af byen og gik langs stranden hele vejen ind til centrum af byen. Her satte vi os i sandet og nød synet af en meget bred og lang strand med det fineste sandkorn, samt det tyrkisblå vand med fantastiske store og flotte bølger, som snesevis af drenge og piger hyggede sig med på surferbrættene. Michelle blev helt tændt, hun har jo hele tiden sagt at hun ville lære at surfe hernede og interessen blev ikke mindre ved at se på alle disse suferer.
Vi sluttede dagen med at køre godt igennem, så vi nåede ca. 100 km nord for Melbourne, hvor vi camperede på en lille primitiv campinplads.
Tirsdag d. 2/10
Kørte vi hele vejen til Sydney ca. 850 km – ikke så fedt! Så Karl-Jacob og jeg stor op kl. 6.00 og kørte fra campingpladsen kl. 6.30. Vi fik kørt 3 timer før børnene vågnede og skulle have morgenmad. Vi lavede et lille hold på en resteplads og alle mand blev spist af. Turen gik videre og vi ankon til Sydney om aftenen kl. ca. 19.00. Vi skulle finde en campinplads som vi kunne overnatte på til næste morgen hvor vi skulle aflever autocamperen. Det var nemmere sagt end gjort, måtte vi erfare. Sikke en stor by ca. 4,5 mill. Indbygger, stor vejnet for nogle turister i en autocamper som os. Vi måtter til sidst indse at en campingplads fandt vi nok ikke, så vi måtte bruge alternativer i brug. Det blev til en pakeringsplads ved siden at en kæme stor kirkegåre – har ikke set magen til så stor en kirkegård før. Her mente vi at vi kunne få ro til en nats søvn….